Dataopsamling og sporbarhed

Dokumentation og proceshistorik er kernekompetencer

Inden for især fødevare- og foderindustrien er der stigende krav fra myndighederne og markedet omkring sporbarhed, proceshistorik og dokumentation. Hos Daniit har vi udviklet et koncept, som i sin grundform fungerer over for alle typer produktioner, hvor der er behov for at kortlægge en produktion fra råvare til færdigvare.

Fordelene ved sporbarhed er åbenlyse

Udover at opfylde de lovmæssige krav kan dataopsamlingen sikre en række kvalitetsmæssige og økonomiske fordele. Både i relation til leverandører og slutbrugere. Eksempelvis kan man minimere tilbagetrækningen af varer, fordi kilden til eventuelle kvalitetsproblemer lettere kan spores. Dermed kan de specifikt berørte produkter afgrænses. Desuden minimeres prestige-tabet, og leverandøren kan drages til ansvar for råvarefejl.

Alarmovervågning sikrer, at fejl stoppes i tide

Komplet alarmovervågning af produktionsanlæg er en effektiv kvalitetssikring, da produktionen stoppes øjeblikkelig ved fejl. Historikken omkring alarmsystemet opsamles også og bliver dermed en del af den samlede dokumentation af produktionsforløbet.

Asfaltproducenter har eksempelvis stor glæde af alarm-systemet. Hvis først en fejlbehæftet asfalt er udlagt, er det nemlig en bekostelig affære. Ikke alene skal den produceres om, men den udlagte asfalt skal først tages op og transporteres væk, før den nye produktion kan udlægges.

Dataopsamling

Dataopsamling hjælper med at minimere tab i forbindelse med fejlproduktion.

Alarmovervågning sikrer, at fejlproduktioner kan stoppes i tide - inden det for alvor bliver dyrt.