Doris

Daniit bliver en del af Init

Daniit bliver en del af Init

Med opkøbet af danske Daniit udvider Init sine tilbud til industrien og styrker samtidigt sin position på det danske marked med lokation i Sønderborg, Odense og Rødkærsbro.


Init blev etableret i januar 2022 med fusionen af danske Picca og PD-Automation, og tæller herudover svensk-norske Acobia, svenske Martensson Consulting og de danske virksomheder Logimatic, AN Group, Inuatek, 3Tech Automation, ProjectBinder, MBB Consult og nu Daniit.

Daniit har siden 1968 leveret automations og industrielle IT-ydelser indenfor kontrol, regulering, monitorering og dataindsamling, samt en førende producent og leverandør af kundespecifikke el-tavler. Selskabet har hovedkontor i Sønderborg og har på nuværende tidspunkt 40 medarbejdere.

Henning Kongstad, adm. direktør i Daniit: “Daniit er særligt stærke indenfor bl.a.
vandbehandling til landbaserede fiskeopdrætsanlæg (RAS anlæg), idet selskabet leverer avanceret processtyring til sikring af miljørigtig vandbiologi. Daniit har desuden en mangeårig knowhow indenfor udvikling af processtyringer til foder- og asfaltfabrikker. Vi ser derfor frem til, som en del af Init, at blive en endnu stærkere partner i og uden for Danmark. Dertil glæder
vi os til at være med på rejsen i at skabe en førende leverandør med en bredere vifte af kompetencer og løsninger til gavn for alle kunderne.”


Daniit fastholder sine nuværende aktiviteter, herunder arbejds- og projekttilgange, ligesom den tidligere ledelse af selskabet fortsætter med en ejerandel i Init.

Henrik Jensen, adm. direktør for Init: “Daniit vil særligt bidrage til vores fælles gruppe med kompetencer indenfor software programmering, proces kendskab og special-løsninger til foderfabrikker, fiskeopdræt og vandbehandlingsindustrien. Dermed tager vi endnu et skridt mod vores ambition om at blive Nordens førende leverandør af industriel IT og automatiseringsløsninger til industrien. Vi ser frem til sammen med Daniit at skabe en endnu stærkere gruppe til gavn vores kunder og medarbejdere.”

Init har med Daniit indtræden i gruppen nu ca. 460 medarbejdere fordelt på lokationer i Danmark, Sverige, Norge, Serbien og Spanien.

Om Daniit
Daniit har siden 1968 leveret automations og industrielle IT-ydelser indenfor kontrol, regulering, monitorering og dataindsamling, samt en førende producent og leverandør af kundespecifikke el-tavler. Selskabet har hovedkontor i Sønderborg og har på nuværende tidspunkt 40 medarbejdere. Læs mere om Daniit på www.daniit.com.

Om Init
Init er en gruppe af softwarevirksomheder, der leverer bæredygtige, innovative og
langsigtede industrispecifikke automationsløsninger til en bred vifte af
produktionsvirksomheder i Skandinavien og udlandet. Init blev etableret i januar 2022 og består i dag af 10 automatiseringsvirksomheder med omkring 460 højt kvalificerede medarbejdere på lokationer i Danmark, Sverige, Norge, Serbien og Spanien. Læs mere om Init på www.initgroup.io.


Om Axcel
Axcel blev grundlagt i 1994 og er en nordisk kapitalfond med fokus på investeringer i mellemstore virksomheder med en bred base af både nordiske og internationale investorer. I løbet af de seneste 25 år har Axcel rejst seks fonde med samlede kapitaltilsagn på 2,8 mia. euro. Fondene har samlet foretaget 64 platformsinvesteringer med mere end 150 tilføjelsesinvesteringer og 48 exits. Læs mere om Axcel på www.axcel.dk.


Yderligere oplysninger:
Init:
Henrik Jensen, Adm. direktør
Telefon: +45 20 20 52 30
Mail: hhje@initgroup.io


Daniit:
Henning Kongstad, Adm. direktør
Telefon: +45 73 42 36 86
Mail: hek@daniit.com


Axcel:
Christoffer Müller, Partner
Telefon: +45 29 38 53 66
Mail: cm@axcel.dk


Christian Schmidt-Jacobsen, Managing Partner
Telefon: +45 21 78 36 97
Mail: csj@axcel.dk

Fra venstre projektchef i Picca Leif Krog Jensen, supply chain direktør Jens Meier fra Daniit, adm. direktør i Daniit Henning Kongstad, og direktør for forretningsudvikling i Init Frederik Klinge.

AAA- topkarakter i kreditvurdering – Daniit A/S

AAA- topkarakter i kreditvurdering – Daniit A/S

Vi er stolte over igen at kunne fortælle, at vi har opnået AAA kreditvurdering, som er den højeste kreditrating ved Dun & Bradstreets kreditrating tidligere Bisnode

I Danmark er det kun ca. 2% af alle danske virksomheder der opnår AAA kreditvurdering kvalitetsstemplet.

Vi er én ud af 34 i branchen ”Fremstilling af elektriske fordeling og kontrolapparater” fortæller direktør Henning Kongstad, og tilføjer at med AAA kredit-ratingen viser vi vores kunder og leverandører, at vi er en solid virksomhed. Ratingen understøtter og understreger samtidig den respekt, vi har for vores kunder og samarbejdspartnere – og den underbygger vores måde at drive et økonomisk sundt selskab på, og det er vi stolte af.

Sådan opnår du den bedste SCADA brugeroplevelse

Sådan opnår du den bedste SCADA brugeroplevelse

Den Alsiske automationsvirksomhed Daniit har sammensat et team af eksperter, for at komme frem med en SCADA løsning der er optimal for brugerne og som tager udgangspunkt i de seneste standarder.

 

Hvordan kan du optimere din SCADA og få den bedste brugeroplevelse?
Korrekt – ved at involvere brugerne

Den Alsiske automationsvirksomhed Daniit har sammensat et team af eksperter, for at komme frem med en SCADA løsning der er optimal for brugerne og som tager udgangspunkt i de seneste standarder.
Erik Berg, som er udviklingschef hos Daniit, er matchet op med User Experience Designer (UX) Anna-Birgitte Ingvartsen for at udvikle en endnu bedre SCADA-Løsning.

Øget fokus på brugerfladen

Anna-Birgitte har de sidste par måneder gennemført adskillige interviews med Daniit´s eksisterende kunder i forbindelse med udvikling af en ny SCADA-løsning. Baggrunden for disse interview er at opnå en forståelse af, hvordan SCADA-løsningen kan støtte operatørerne i deres travle og komplekse hverdag.

“Det er vigtigt at forstå brugernes oplevelse med den eksisterende platform, for at finde en endnu bedre løsning for fremtiden” fortæller Anna-Birgitte.

Erik Berg, udviklingschef, ansvarlig for SCADA udviklingen, tilføjer:
“Vi vil skabe en intuitiv, enkel og nem grænsefladeplatform med få klik efter de nye ISA 101-standarder”
Vi ser frem til at introducere vores nye SCADA, baseret på ISA 101 standarden og input fra vores brugere – Daniit A/S.

Information

Erik har arbejdet med Daniit´s platform siden 1999, og Anna Birgitte har arbejdet med user experience siden begyndelse af 2000.

SCADA er en forkortelse af Supervisory Control And Data Acquisition og betyder ”Overvågning, kontrol samt dataindsamling”.
Systemet overvåger enheder som sensorer, ventiler, pumper og motorer og giver et overblik over hændelser på anlægget eller fabrikken

UX-designer Anna-Birgitte & Udviklingschef Erik Berg

Alsisk virksomhed sender tre container el-tavler over Atlanter

Alsisk virksomhed sender tre container el-tavler over Atlanterhavet

Sønderborg-virksomheden Daniit har travlt på trods af komponentkrise. En del af forklaringen kan være 54 års know-how og specialisering i komplekse projekttavler til bl.a. foderfabrikker, fiskeopdrætsanlæg, asfalt- og betonværker.

Endnu engang sender Daniit tavler over Atlanten. Denne gang er det til Sydamerika.

Eltavlen er en central enhed i alle former for procesanlæg og kvaliteten af eltavlen spiller en vigtig rolle for hele anlæggets driftssikkerhed, men som også kan ses direkte på bundlinjen. Medarbejderne hos Daniit i Sønderborg har forrygende travlt på trods af problemer i forsyningskæden – levering af komponenter, som alle andre i branchen.

Selv med længere ventetid på komponenter, sender Daniit igen en større sending projekttavler over Atlanterhavet.
Selvom der er længere ventetid, oplever vi at kunderne er forstående overfor den nuværende situation med længere leveringstid af komponenter, siger salgsdirektør Søren Lassen.

Allerede fra den spæde start af projektet forventningsafstemmer vi med kunden ift. leveringstid, hvilket kunden sætter stor pris på.

– Vores projektbaserede tavler anses ofte som værende meget komplekse og svære at bryde ned.
Hos Daniit erkender vi vigtigheden i løbende dialog hvor vi typisk er med som rådgivere i designfasen fra den spæde start af projektet. Ifølge salgsdirektør Søren Lassen sikrer vi gennem tæt dialog at designet møder de krævede standarder og funktionalitet

Projekttavler til ind- og udland
Når det kommer til design og produktion af projekttavler, leverer Daniit både til ind- og udland – bl.a. UL godkendte tavler til US markedet.

Komplicerede projekt tavler

Projektbaserede tavler anses ofte som værende meget komplekse og svære at bryde ned.
Design og fremstilling af alle typer MCC’er(Motor Control Center) til på globalt plan baseret på en kundespecifik totalløsning. 
Hos Daniit erkender vi vigtigheden i løbende dialog hvor vi typisk er med som rådgivere i designfasen fra den spæde start af projektet.
Gennem dialogen sikrer vi at designet møder de krævede standarder og funktionalitet.