Daniit bliver en del af Init

Med opkøbet af danske Daniit udvider Init sine tilbud til industrien og styrker samtidigt sin position på det danske marked med lokation i Sønderborg, Odense og Rødkærsbro.


Init blev etableret i januar 2022 med fusionen af danske Picca og PD-Automation, og tæller herudover svensk-norske Acobia, svenske Martensson Consulting og de danske virksomheder Logimatic, AN Group, Inuatek, 3Tech Automation, ProjectBinder, MBB Consult og nu Daniit.

Daniit har siden 1968 leveret automations og industrielle IT-ydelser indenfor kontrol, regulering, monitorering og dataindsamling, samt en førende producent og leverandør af kundespecifikke el-tavler. Selskabet har hovedkontor i Sønderborg og har på nuværende tidspunkt 40 medarbejdere.

Henning Kongstad, adm. direktør i Daniit: “Daniit er særligt stærke indenfor bl.a.
vandbehandling til landbaserede fiskeopdrætsanlæg (RAS anlæg), idet selskabet leverer avanceret processtyring til sikring af miljørigtig vandbiologi. Daniit har desuden en mangeårig knowhow indenfor udvikling af processtyringer til foder- og asfaltfabrikker. Vi ser derfor frem til, som en del af Init, at blive en endnu stærkere partner i og uden for Danmark. Dertil glæder
vi os til at være med på rejsen i at skabe en førende leverandør med en bredere vifte af kompetencer og løsninger til gavn for alle kunderne.”


Daniit fastholder sine nuværende aktiviteter, herunder arbejds- og projekttilgange, ligesom den tidligere ledelse af selskabet fortsætter med en ejerandel i Init.

Henrik Jensen, adm. direktør for Init: “Daniit vil særligt bidrage til vores fælles gruppe med kompetencer indenfor software programmering, proces kendskab og special-løsninger til foderfabrikker, fiskeopdræt og vandbehandlingsindustrien. Dermed tager vi endnu et skridt mod vores ambition om at blive Nordens førende leverandør af industriel IT og automatiseringsløsninger til industrien. Vi ser frem til sammen med Daniit at skabe en endnu stærkere gruppe til gavn vores kunder og medarbejdere.”

Init har med Daniit indtræden i gruppen nu ca. 460 medarbejdere fordelt på lokationer i Danmark, Sverige, Norge, Serbien og Spanien.

Om Daniit
Daniit har siden 1968 leveret automations og industrielle IT-ydelser indenfor kontrol, regulering, monitorering og dataindsamling, samt en førende producent og leverandør af kundespecifikke el-tavler. Selskabet har hovedkontor i Sønderborg og har på nuværende tidspunkt 40 medarbejdere. Læs mere om Daniit på www.daniit.com.

Om Init
Init er en gruppe af softwarevirksomheder, der leverer bæredygtige, innovative og
langsigtede industrispecifikke automationsløsninger til en bred vifte af
produktionsvirksomheder i Skandinavien og udlandet. Init blev etableret i januar 2022 og består i dag af 10 automatiseringsvirksomheder med omkring 460 højt kvalificerede medarbejdere på lokationer i Danmark, Sverige, Norge, Serbien og Spanien. Læs mere om Init på www.initgroup.io.


Om Axcel
Axcel blev grundlagt i 1994 og er en nordisk kapitalfond med fokus på investeringer i mellemstore virksomheder med en bred base af både nordiske og internationale investorer. I løbet af de seneste 25 år har Axcel rejst seks fonde med samlede kapitaltilsagn på 2,8 mia. euro. Fondene har samlet foretaget 64 platformsinvesteringer med mere end 150 tilføjelsesinvesteringer og 48 exits. Læs mere om Axcel på www.axcel.dk.


Yderligere oplysninger:
Init:
Henrik Jensen, Adm. direktør
Telefon: +45 20 20 52 30
Mail: hhje@initgroup.io


Daniit:
Henning Kongstad, Adm. direktør
Telefon: +45 73 42 36 86
Mail: hek@daniit.com


Axcel:
Christoffer Müller, Partner
Telefon: +45 29 38 53 66
Mail: cm@axcel.dk


Christian Schmidt-Jacobsen, Managing Partner
Telefon: +45 21 78 36 97
Mail: csj@axcel.dk

Fra venstre projektchef i Picca Leif Krog Jensen, supply chain direktør Jens Meier fra Daniit, adm. direktør i Daniit Henning Kongstad, og direktør for forretningsudvikling i Init Frederik Klinge.